Menu

Guide: De bedste mobiltelefoner i 2016

30/11/2016 - Anbefales
Guide: De bedste mobiltelefoner i 2016

2016 har været et spændende år, når det kommer til mobillanceringer. De fleste af tech-giganterne har offentliggjort flere interessante mobiltelefoner, og vi tager et kig på de bedste af dem her i artiklen.

iPhone 7 / iPhone 7 Plus

Den nye iPhone 7 har været den hidtil bedste iPhone, der er blevet lanceret. Det siger Apple selv, hver gang de lancerer en ny telefon — men denne gang var det faktisk rigtigt. Det skulle selvfølgelig gerne være en opgradering, når der kommer en ny telefon på markedet. Dog var det ikke tilfældet med deres iPhone SE, der var en væsentlig nedgradering, der trak spor tilbage til en af de forrige modeller; iPhone 5 og 5S.

Selvom der ikke var en finger at sætte på indmaden i den nye iPhone, så var designet dog en stor skuffelse, der mest af alt dragede paralleller til den forrige version; iPhone 6.  De eneste forskelle er så små, at man næppe lægger mærke til dem; hjem-knappen og kameralinsen på telefonens bagside. Derudover blev den introduceret i nogle nye farver jet black — klik her for at sammenligne priser og tilbud på iPhone uden abonnement.

Samsung Galaxy S7

Samsung har ikke været for heldige med deres seneste Note-telefon, der er blevet trukket tilbage fra markedet verden over grundet en overhængende fare for selvantændelse. Anderledes står det dog til med Galaxy S7, som er rigtig god telefon. Den er den hidtil bedste i serien, der for alvor fangede folks opmærksomhed, da Samsung lancerede Galaxy S6. Den var skabt af nye materialer og have et flottere design, end de hidtige telefoner i serien. Med S7’eren blev disse dog endnu engang opdateret, og både design og indmad fik i dén grad en overhaling. Kameraet er det bedste, der endnu er set i en mobiltelefon.

Huawei P9

I 2015 lancerede Huawei deres P8-telefon, som var en rigtig positiv overraskelse. Den haltede dog lidt, når det omhandlede batteriets levetid, men i Huawei P9 skete der virkelig forbedringer — både hvad angår batteriets levetiden, processoren, RAM samt kamera. Denne telefon er desuden en prisbasker, som det er muligt at købe, selvom du ikke er villig til at hive de helt store summer frem fra lommerne. En prisbillig telefon, der helt sikkert har smeltet mange tech-nørders blødende hjerter.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *